Nyt fra Brøndby Gymnasium
Har gymnasiet svigtet den demokratiske dannelse efter coronaperioden?
Madeleine Steenberg Williams, afgående forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, spørger i Altinget 15.5.2023 om vi er gode nok til at udøve demokrati i praksis på vores uddannelsesinstitutioner.
Hendes korte svar er: Nej.
Frygten hos eleverne for fravær, for at tage tid fra skolearbejdet og for manglende anerkendelse af deltagelse i demokratiske aktiviteter som f.eks. elevrådet holder dem tilbage, mener Madeleine Steenberg Williams.
Citat:
”Elevdemokratiet er dødt. Vigtigheden af at engagere os unge til at deltage i den offentlige debat og deltage i elevdemokratiet på gymnasier er gået tabt. For når vi elever får fravær for at deltage i elevrådsmøder, taber vi bolden som uddannelsesinstitution.
Alt for mange gange har jeg hørt fra elever og elevråd, at deres rektor ikke svarer dem, når de skriver. Alt for mange gange har jeg hørt elever, som i samlet flok har ønsket forandring på gymnasiet, men bliver mødt af lukkede døre. Alt for mange gange har jeg set, at gymnasier ikke løfter deres pligt og ansvar om, at der skal være et elevråd og at, hvis der ikke er, skal gymnasiet også hjælpe med at oprette det.”
Mens snakken på lærerværelserne går om nye elevtyper efter coronaperioden med vanskeligheder ift. fællesskab og klasserum, oplever eleverne ifl. Madeleine Steenberg Williams, at det er gymnasiernes syn på demokratiske dannelsesinstitutioner, der er forandret.
Det er en noget voldsom anklage mod gymnasiernes dannelsesansvar, som jeg har svært ved at genkende fra min virkelighed. Tvært imod er bestræbelserne ude omkring mere end nogensinde rettet mod at etablere værdibaserede fællesskaber, at omfavne den store elevmangfoldighed og opmuntre til elevstyrede aktiviteter.
På Brøndby Gymnasium tager vi elevrådets arbejde meget seriøst også efter coronaperioden. Vi har netop gentænkt de lokale elevrådsvedtægter på årets Elevrådscamp i april og diskuteret spørgsmål som tilrettelæggelse af seksualundervisningen, gaming og ludomani, skriftlighedsaftale, antimobbe-startegi, elevstyrede aktiviteter i årshjulet samt nye elevtyper. Emner, der er fælles for gymnasiets aktører og dvs. elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Elevrådsforpersonen på Brøndby Gymnasium deltager i alle bestyrelsesmøder og holder månedlige møder med rektor. Elevrådsmøderne lægges i årsplanen ved skoleårets start OG med lovligt fravær.
Selvfølgelig betyder elevrådets sammensætning (valgt af eleverne) og elevrådets ledelse meget for elevrådets initiativer og konkrete indsats, men vi har efterhånden fået opbygget en tradition for engagement og samarbejde, som også Brøndby Gymnasiums bestyrelse sætter stor pris på.
Madeleine Steenberg Williams understreger i sin klumme, at mange af de unge mennesker i gymnasiet først får stemmeret mod slutningen af gymnasieforløbet og at det derfor er ekstra vigtigt, at gymnasierne understøtter elevernes bestræbelser på at blive hørt og få indsigt i de demokratiske spilleregler.
Det er en væsentlig opgave for gymnasiet som dannelsesinstitution at medvirke til at styrke de unges forståelse for og engagement i demokratiet. Det kan bl.a. foregå gennem et veletableret elevråd. At det tillige understøtter de unges trivsel og oplevelse af at blive taget med i beslutningsprocesserne er en ekstra bonus, som burde anspore os (gymnasierne) endnu mere.
Madeleine Steenberg Williams’ klumme understreger, at eleverne er klar og det er også vores erfaring på Brøndby Gymnasium, men tingene sker ikke af sig selv. Det drejer sig om relationsarbejde og opbygning af en tradition, som begge parter har ansvar for.
Så kan elevdemokratiet leve og blomstre. Og det er jeg ret sikker på stadig – også efter coronaperioden – er en højtprioriteret dannelsesdrivkraft på langt de fleste gymnasier.
God miniferie :-)
Pia Sadolin
