Orienteringsaften 2024
Tak til alle som trodsede både snevejr og EM håndbold for at komme til vores orienteringsaften i går.
Vi havde en skøn aften sammen med en masse søde og spørgelystne gæster. Vi er meget taknemmelige for den store interesse, der er for vores lille gymnasium :-)
I kan læse rektors tale fra i går her:
Hjertelig velkommen til Orienteringsaften på BG.
Hvordan har I det? Hos os var der katastrofestemning, da elevernes kakao-kaffe maskine gik i stykker. Det må ikke ske og slet ikke i snevejr. Heldigvis reddede 45 pizzaer stemningen. Så vi er i godt humør igen :-) og glæder os til at præsentere BG for jer allesammen.
Vi starter aftenen med fællesdelen her i Laudrup Lounge, ca ½ time. Derefter må I gå rundt på skolen alene eller med guide.
I aften vil vi gerne give jer en oplevelse af, hvad BG kan tilbyde, hvad BG rummer af fællesskaber og læringsmiljøer og hvad I derudover kan få med i kompetencekufferten.
Jeg ved, at det ikke er uden en vis kriblen i maven at vælge uddannelse og ikke mindst at gå over dørtrinnet i augustmåned. Derfor er det målet med i aften, at I skal føle jer meget mere sikre på valget og hvad I kan regne med.
Brøndby Gymnasium er et sikkert valg.
Meget i verden omkring jer er usikkert. I Ukraine frygter de unge for deres ungdomsliv og fremtidsperspektiver. I Mellemøsten kæmper befolkninger om nationalstat og tilhørsforhold. I Danmark er vi bekymrede for, om I kommer til at opleve en fattigere og mindre sikker verden, hvor store reformer er nødvendige for at sikre klimaet og den globale økonomiske balance. Og så har vi lige fået et nyt ungt regentpar i midt 50’erne – det får mig til at føle mig meget yngre :-)
For jer unge mennesker er de næste 2-3-4 år det helt centrale. Jeres virkelighed. Og 2-3-4 år er laaaaang tid for en 16-årig. I har allerede brugt flere år på forberedelse, introkurser i 8.klasse, brobygning i 9., og samtaler med uu’er. Nogle af jer har også taget en tænkepause på en efterskole eller et 10.-klassecenter, men nu er I i gang med next step. Forude venter de adgangsgivende eksaminer i juni.
Så midt i alle disse forberedelsers inferno kan jeg glæde jer og jeres forældre:
Unge på danske ungdomsuddannelser trives
En ny stor undersøgelse blandt mere end 11.000 elever på 100 danske ungdomsuddannelser nuancerer det eksisterende billede af unges massive mistrivsel. Et stort flertal af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt, og trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.
Sidst år sendte TV 2 en dokumentar, som pegede på, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 år lider af mistrivsel. Jeg tror, vi var mange, der blev alvorligt bekymrede, men på den anden side ikke helt kunne genkende, at det generelt var så slemt.
Og det er det så heller ikke: 80 procent på ungdomsuddannelserne trives rigtig godt
Undersøgelsen differentierer mellem tre dimensioner af trivsel – emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
Den emotionelle trivsel fokuserer på elevernes humør og oplevelse af glæde ved skolen, den sociale trivsel fokuserer på oplevelsen af at blive forstået, passe ind på ungdomsuddannelserne og have gode kammerater, mens den faglige trivsel fokuserer på elevernes læringslyst, læringsglæde, og oplevelse af undervisningen.
- Det er meget positivt at se, at det store flertal af eleverne trives socialt og emotionelt godt eller rigtig godt.
Det er særligt skolerne, der skal fokusere mere på den faglige trivsel som en selvstændig trivselsdimension, viser undersøgelsen.
De elever, der tror på egne evner og oplever at mestre aktiviteter på deres gymnasium, trives bedst.
Relationerne mellem lærer og elever er helt centrale.
Lærerne har stor betydning for elevernes trivsel, da elevernes relation til lærerne – om de er opmærksomme, udviser forståelse og tager sig tid til at hjælpe – skaber den faglige trivsel.
Samtidig viser undersøgelsen, at elevernes arbejde med digitale læremidler samt mængden af øvelser og eksempler i undervisningen korrelerer positivt med den faglige trivsel.
Når jeg vælger at bruge lidt tid på undersøgelsen, skyldes det dens omfattende datamateriale og dens omfattende inspirationskatalog, som vi vil integrere i BGs bestræbelser på at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø. Samtidig understøtter undersøgelsen en række pointer, som kendetegner BGs arbejde med undervisningsmiljøet allerede.
”Det lille gymnasium med den store effekt”, som er BGs motto, indeholder netop relationsopbygning, dialogbaseret didaktik og forventningsafklaring. Vi er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at opleve, at man kan noget. At man mestrer fagene.
Det afspejles også i vores karakterer og gymnasiet er en eksamensskole. Jeg praler gerne af elevernes resultater, når statistikkerne fra Datavarehuset tikker ind. Men karaktererne er ikke alt.
På BG har vi altid tilstræbt, at eleverne har vores fulde opmærksomhed og at vi sammen med dem skaber et gymnasiemiljø, hvor vi nok stræber efter præstationer på et højt fagligt niveau, men aldrig i en perfekthedskultur uden plads til fejl.
Vi er nemlig godt klar over, at de unge – vores elever - skal ud og begå sig i en kompleks verden, der kan være ganske skræmmende med usikre perspektiver og forventninger – det vil vi gerne gøre jer klar til. I skal trives fagligt ved også at begå fejl. Lære af dem. Blive dygtigere og komme videre på jeres egen måde.
For nogle er årene i ungdomsuddannelsen sværere end for andre. Eller mere kringlet. På BG lægger vi vægt på, at I aldrig er alene. Vi lytter, rådgiver og inddrager meget gerne jeres forældre. Det handler om nærvær og at finde løsninger sammen. Vi tilbyder både faglige og sociale fællesskaber.
Brøndby Gymnasium er et sikkert valg.
Undersøgelsens påpegning af den positive effekt ved brug af digitalt materialer passer præcist med BGs undervisningsmiljø.
På Brøndby Gymnasium har vi siden gymnasiets start arbejdet med it i undervisningen, som en kerneressource til at skabe bedre, mere varieret og struktureret undervisning for vores elever.
Analoge undervisningsmidler som papir, plancher, tusser, post-it, og kridttavler bliver på Brøndby Gymnasium brugt i en frugtbar kombination med mobiltelefoner og skolens digitale læringsplatforme. For os vil det altid være planlægningen og gennemførelsen af en god undervisning, der bestemmer om de analoge virkemidler eller de digitale ressourcer skal bruges i modulerne. Og om de skal arbejde sammen eller bruges hver for sig.
Vi kaster barbiedukker ud fra 1. sal, bygger vingummibamsefabrikker i 3D og sidder fast i escaperooms. Alt sammen i en kombination af bevægelse, leg, analoge og digitale læringsmidler.
På Brøndby Gymnasium tjener computeren, som et meget vigtigt redskab til at skabe struktur og overblik over undervisningens indhold for vores elever. Det overblik kan en A4-mappe med papir og håndskrevne noter slet ikke konkurrere med. For lærerne er gymnasiets læringsplatform det centrale omdrejningspunkt for videndeling og udvikling af materiale til eleverne.
Internettet, computere, og mobiltelefoner skaber en lang række problemer, som er kompliceret at løse, men på Brøndby Gymnasium mener vi ikke, at løsningen er at slukke for den digitale teknologi, men derimod at blive bevidst om og hele tiden afprøve, hvordan vi integrerer teknologien. - Og selvfølgelig slukke for det digitale, når det giver mening.
Det er da rigtig dumt at holde eleverne fra skærmen i en digitaliseret verden.
Lad os tage en samtale i klassen eller på skolen om, hvordan vi vil regulere brugen af smartphones: Forstyrrer de undervisningen og samværet? Er det svært at holde fingrene fra tasterne og blikket fra notifikationerne?
Hvis ja, så lad os lave nogle spilleregler. For eksempel at vi sætter mobilerne på lydløs og lægger dem i tasken eller ind i et skab, når vi har timer. Fuldstændig ligesom mange hjemme i familien er blevet enige om, at de ikke må tages frem, når vi spiser eller spiller spil eller går i skoven.
Tænk, hvis den samtale kunne blive suppleret med et fag om teknologiforståelse. Så kunne skolen, også på dette område, bidrage til at gøre eleverne kompetente: Kompetente og kritiske brugere af digitale medier.
Jeg tror, at hvis vi skal løse klimakriser, skal det være med brug af kunstig intelligens og digitale data. Det skal eleverne derfor blive øvede brugere af. Det er en vigtig del af deres dannelse.
Når jeg taler om dialog, nærvær og samvær, kan jeg gøre det med afsæt i et mangeårigt grundlag for BG, der præcis bygger på nærvær som fokusområde. Og jeg kan udfolde det indenfor rammerne af en skole med 270 elever.
Vores slogan: ”Det lille gymnasium, med den store effekt” er jo bare ord, hvis vi ikke hele tiden er opmærksomme på hver enkelt elev, der går her. Rektor skal naturligvis også kende deres navne. Så enkelt er det.
Vi skal øve os i at være sammen. Og i en tid, hvor egoismen kan komme til at skygge for fællesskabet, er vi i endnu større grad afhængig af hele tiden at have for øje, hvad det er, der samler os.
BG er et sikkert valg.
BG er også et privat gymnasium, og derfor skal der betales skolepenge. For dem bliver eleverne en del af et gymnasiemiljø med høj faglighed, hvor der er plads til nysgerrighed, skæve ideer, et par fejltagelser og støtte i de perioder, hvor det kan være svært at være gymnasieelev. Samt frokost og frugt hver dag – vi tænker både på hjernen og maven - det er også en kæmpe lettelse for forældrene, der så slipper for madpakken.
Jeg glæder mig til dialog og nærvær med jer efter fællesdelen.
Pia Sadolin
Rektor
