Team Danmark

Brøndby Gymnasium har siden 2016 været Team Danmark Uddannelsespartner.

Vi er blevet godkendt og har fået kvalitetsstemplet, fordi vi har mange års erfaring med sportselever på såvel elite- som subeliteplan - ja faktisk lige siden vi slog dørene op for første gang i 2005. – Og hvis vi selv skal sige det, så gør vi det godt :-). Antallet af TD-atleter er vokset årligt.

Som atlet på BG kommer du under vingerne på vores idrætskoordinator Thomas Anker. Du får et fleksibelt skema med indlagt træning, planlagt fravær, virtuel undervisning og meget mere. Vi kalder det Brøndby Modellen :-)

Læs mere om Brøndby modellen her

På Brøndby Gymnasium kan du tage en STX uddannelse på 3 eller 4 år, eller vores særlige Sport HF på 2 eller 3 år.

Som elev på Brøndby Gymnasium har du helt ekstraordinært mulighed for at læse idræt på A-niveau, som vi tilbyder som det eneste gymnasium i Hovedstadsområdet.



Sportslig godkendelse:

Du kan få en sportslig godkendelse,  hvis dit forbund har en aftale med Team Danmark, og du opfylder de kriterier, som forbundet og Team Danmark har lavet i fællesskab - læs mere om kriterierne her

Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du:

  • gøre skolen opmærksom på din status som atlet
  • skabe forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen og i forbindelse med eksamen
  • få adgang til supplerende undervisning, hvis du er meget væk fra skolen i forbindelse med forbundsaktiviteter
  • (træningslejre, samlinger, internationale mesterskaber og stævner) *
  • evt. forlænge din ungdomsuddannelse


Så hvis du er eliteidrætsudøver og opfylder ovennævnte kriterier, så anbefaler vi kraftigt, at du søger om sportslig godkendelse, uanset om du påtænker at tage din uddannelse på 3 eller 4 år - Ansøg her

Læs mere om den sportslige godkendelse her

*Kriterier for bevilling af supplerende undervisning

  • Du skal have en sportslig godkendelse fra Team Danmark.
  • Du skal have deltaget i specialforbundsaktiviteter (træningssamlinger, internationale konkurrencer, internationale mesterskaber, testdage mv.)
  • Der skal foreligge relevant dokumentation (indkaldelsesbrev, udtagelsesbrev mv.)