Publiceret 04-02-2021 af Pia Sadolin

Ny aftale, sikrer unge bedre vejledning til valg af ungdomsuddannelse

På grund af COVID-19 har de unge i grundskolen ikke haft samme betingelser for at lære om de mange forskellige ungdomsuddannelser, der findes. Regeringen og en række af Folketingets partier er blevet enige om at iværksætte en række initiativer, der skal styrke informationen og vejledningen til forældre og de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

”At sidde bag en skærm er selvfølgelig ikke det samme som at besøge skolerne og snuse til de forskellige uddannelsesmiljøer. Vi skal stadig holde smitten i skak, men på samme tid skal eleverne have de bedst mulige betingelser for at vælge deres vej videre i uddannelsesverdenen. Det er godt, at Folketinget står sammen om at finde løsninger, så vi kan sikre, at de unges valg sker på så godt et grundlag som muligt, tiden taget i betragtning,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vi har fået udarbejdet en overskuelig pixi-udgave af de 8 initiativer i den nye aftale. Det giver dig et hurtigt overblik. Den er vedhæftet.

Aftalens fulde ordlyd finder du her

Held og lykke med dit uddannelsesvalg.

Skulle du endnu ikke have set Brøndby Gymnasiums virtuelle orienteringsaften, så ligger der en forkortet version her på forsiden


Pia Sadolin
Rektor

 

template-img

 

Del denne nyhed på Facebook