Publiceret 08-12-2020 af Pia Sadolin

Virtuel undervisning.

Kære elever,

Det var så sidste levende billede for i år :-)

Sekretærerne Marianne og Karina trak lod om de sidste julequiz-præmier og delte ud i klasserne.

Brøndby Gymnasium overgår herefter fra og med i morgen, onsdag den 9.12. til virtuel undervisning.

Det har vi prøvet i foråret og vi har gjort det løbende de sidste 14 dage, hvor smittetrykket igen var stigende.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke fik sluttet 2020 ordentlig af ift. fysisk skolegang og julehygge, men hellere gøre en indsats i tide end risikere, at smitten eskalerer yderligere. Som nogle elever sagde til mig: ” vi skal alligevel genopfinde traditionerne næste år, så hvorfor ikke se frem til den store festligholdelse, når vaccinen er indkøbt, anvendt og Corona lagt bag os”. Den filosofi kan jeg sagtens følge.

Fra i morgen er der så fuld virtuel. Det gælder den almindelige undervisning, de flerfaglige forløb, SRO og 2.h’s forberedelser til eksamen i KS den 17.-18.12. (og 21.12.) Selve eksamen, som er intern, vil også afholdes virtuel.

Så, for at det hele kan gå ordentlig til, må I huske at have styr på computeren, stå op i god tid, gøre jer klar til at gå i skole - også selvom det hele foregår fra jeres værelse. 

Sengeliggende pyjamasklædte elever er ikke undervisningsparate. 
Vi skal nok levere god undervisning, så I kan blive klædt på til de faglige udfordringer.

Hav det godt og god arbejdslyst.

Pia Sadolin
Rektor

template-img

 

Del denne nyhed på Facebook