Publiceret 05-11-2020 af Pia Sadolin

Boganmeldelse

Coronatanker - Unge perspektiver fra en karantænetid
Coronalyrik - Sansninger & Tankespind fra en Lockdown

(red. Kristian Engberg, 2020)

 

                                      

Noget ret magisk skete, da unge i foråret nedfældede deres tanker om Corona-pandemien i en karantænetid. Det er der kommet 2 tankevækkende udgivelser ud af. Skrevet og fortalt af unge for unge. Fortællinger som prosa og poesi. Til hjernen og til hjertet. Om frygt, ensomhed, afstand og isolation. Om behovet for at sætte ord på og at være sammen - hver for sig.

Bøgerne landede på mit skrivebord i denne uge.

Det handler om unges bidrag til forståelsen af sig selv under Corona. Originalt, tankevækkende og meget modigt. Man læser fra ende til anden.

Blandt bidragyderne er der hele 5 elever fra Brøndby Gymnasium. Èn blev student i sommer (Anna Neel Jensen, student sommeren 2020). De 4 andre går her stadig (Cecilie Dahl, Ida Lykke Borgstrøm, Melvin Jønsson og Nanna Odgaard). Deres tanker og ord er gribende læsning.

Nanna beretter om en 18års fødselsdag, der starter akavet, men slutter som en bekræftelse på et stærkt familiesammenhold.

Cecilie opfordrer alle til ikke kun at tænke på sig selv, men at være bevidst om hinanden - til gavn for samfundet.

Anna tror - optimistisk - på, at verden kan blive et bedre sted, hvis vi overholder retningslinjerne med et positivt mindset.

Mens Ida er mere pessimistisk:

Unge skal ikke være spæret inde som fugle. Det kan de ikke holde til.

Blandt de lyriske bidrag står Nannas, Idas og Melvins digte stærkt i samlingen.

Corona blev 2020s titel, konkluderer Nanna.

Melvins digt indeholder følgende strofer:

     Danskerne opfører sig absolut ansvarligt.
     O
gså vi unge forstår, når noget er farligt.
     
På række igen - hvor skal vi hen.

Mest fortvivlet fremstår Idas lyrik:

     Vores sjæle er væk.
     
Giv mig det tilbage snart.

     Der er dog også håb.

Nannas digt, Fremtid, slutter trods alt med det glade budskab:

     Jeg elsker verdens uforudsigelighed.
     
Ubetinget
     
med eller uden Corona.

 

Køb f.eks. bøgerne her:

https://www.academicbooks.dk/da/content/coronalyrik-sansninger-tankespind-fra-en-lockdown

https://www.williamdam.dk/danske-boeger/coronatanker__1795606

 

Pia Sadolin
Rektor

 

template-img

 

Del denne nyhed på Facebook