Publiceret 24-04-2020 af Pia Sadolin

Nyt fra gymnasiet, uge 6 ct (coronatid)

For første gang i ugevis kunne jeg i dag sige fredagsgod-morgen til eleverne.

Næsten som sædvanlig, for vi holder 2 meters afstand og så mangler der en masse.

Det føles som at arbejde på 2 forskellige BG’ere, i 2 parallelle universer. Jeg kan igen gå ned ad gangen og kigge ind i lokalerne, hvor der undervises næsten som normalt.

Og jeg kan igen snakke med eleverne, når de sidder og spiser frokost eller slapper af udenfor i det skønne vejr.

Lærerne, men kun dem der har 3.g hold, kan jeg nu igen tale med – på afstand – og uden computer.

Derimod er alle de andre skønne elever fra 1.g, 1.hf og 2.g som sunket i jorden, inkl. de lærere, der ”kun” har dem. Det er som om, de er henvist til en skyggetilværelse.

Jeg ved selvfølgelig godt, at de fortsat er i fuld gang med den daglige undervisning og hygger sig med virtuelt samvær. Jeg skal faktisk selv deltage i virtuel eksamination af 1.hf-eleverne. De får super gode it-kompetencer og lærerne blive professionelle i digital didaktik. Men kontrasten til 3.g’ernes fysiske tilstedeværelse er pludselig larmende.

På en lille skole som vores, med 250 elever og 35 ansatte, er det ikke en skrøne, at alle kender alle. Derfor virker fraværet af 1.g’erne, 1.hf’erne og 2.g’erne så massivt. Samværet på tværs af årgangene bliver nu en gang fattigere, når her kun er 3.g’ere.

Jeg får lyst til at lave nødpasning for dem alle sammen. Og det er tilladt op til 18 år.

Men hvor skal de være? Alle lokaler er fyldt med 3.g stamklasser, 3.g valghold og ”private” lærerrum. Der er simpelthen ikke plads til elever fra de andre årgange, når afstandskriterierne og alle de øvrige regler skal overholdes.

”Skilteskoven” har vi omdøbt BG til.

Det er også som om, gassen er gået af ballonen i forhold til at lave små videoer fra hverdagen eller med opmuntrende hilsner. Allerhelst ville jeg boltre mig i hilsner fra de mange elever, som ikke må få adgang til BG endnu.

Så send mig en masse hilsner 1.g’ere, 1.hf’ere og 2.g’ere. I må ikke blive min tabte generation. Dem hvis navne jeg næsten ikke fik lært.

Pia Sadolin

template-img

 

Del denne nyhed på Facebook