Røde Kors' Gymnasieindsamling
Brøndby Gymnasium havde i dag besøg af Julie, Dansk Røde Kors, som meget medrivende fortalte om de vanskelige forhold i Ukraine.
Julie havde selv opholdt sig i Ukraine i et års tid som nødhjælpsmedarbejder og det var hendes egne oplevelser af at leve midt i krigen, der nu har varet i 2 ½ år, som bevægede os alle.
Med billeder, videoer, luftalarmens voldsomhed og droner, der lød som flyvende græsslåmaskiner, illustrerede Julie, hvor angstfuldt, det er konstant at skulle leve i risikoen for nye missilnedslag.
Ingen af os gik derfra uden at være berørte og alle de 18-årige mandlige gymnasieelever kunne prise sig lykkelige over ikke at risikere at blive udkommanderet til fronten.
Hvad vi derimod bestemt skal overveje, er at samle ind den 6. oktober. Jo flere, der samler ind for BG til Røde Kors, jo bedre. Det ville være fantastisk, hvis BG kunne være med i gymnasieindsamlingsstatistikken denne gang:)
https://www.rodekors.dk/indsamling/gymnasieindsamling