Publiceret 15-08-2024 af Pia Sadolin

Velkommen til skoleåret 2024/2025

Kære allesammen på Brøndby Gymnasium,

Så er vi i gang i strålende sol og ventilatorer på fuld kraft.

Første årgang kom allerede kl. 9 og blev modtaget af mig sammen med deres introlærere og tutorer i kantinen.

Derefter samledes de i klasselokaler og blev præsenteret for dagens program, hvorefter alle 100 nye elever myldrede ned på gårdspladsen foran hovedindgangen og sagde goddag til hinanden - den såkaldte "krammekø". Tak til Mathilde og Vibeke for den søde video

Kl. 10 kom de gamle elever, som havde SÅ meget at fortælle hinanden, men også plads til at lytte til min velkomsttale. Sammen sluttede vi af med en lille sang om, hvor dejligt det var at være tilbage på BG.

Det lykkedes også at få samlet alle 2.g'erne, 2.hf'erne og 3.g'erne på gårdspladsen til et fælles billede - tak Karina for forevigelsen.


Varmen var lidt svær, så heldigvis kunne alle eleverne sætte sig ud i Solgården og spise - det tog også trykket af kantinen.

Med "fuld plade" har vi nået gymnasiets kapacitet.

Som det lille gymnasium med den store effekt skal vi ikke vokse yderligere.

Til gengæld har det være fantastisk som rektor at byde velkommen til alle de skønne unge mennesker.

Jeg glæder mig til at følge dem gennem skoleåret.

Pia Sadolin

Læs velkomsttalen til 1. årgang her.

template-img

 

Del denne nyhed på Facebook