Sidste fredags godmorgen i dette skoleår
Det var ikke uden vemod at stå ved indgangen fredag morgen.
For alle afgangseleverne var det sidste gang, jeg skulle sige godmorgen - for altid.
Nu ser vi frem til sidste skoledag på tirsdag
Offentliggørelse af årets eksaminer sker på onsdag og forberedelserne er allerede godt igang.
For den velforberedte elev er eksamen en fest, så jeg håber, vi får en festlig eksamensperiode med et for alle elever godt resultat.
Tirsdag slutter vi af med årets sidste gymnasiefest og når den er ovre her på BG kører afgangseleverne ud i natten i partybus. Jeg vil minde om, at de skriftlige eksaminer starter torsdag den 23.5. for HF - hvilket gerne må lægge en dæmper på partybus-aktiviteterne. Hav det sjovt, men reducer indtagelsen af alkohol og vær fuldstændig frisk og klar torsdag morgen, den 23.5., når studentereksamen går igang med skriftlig dansk for HF-erne og workshop om overgang fra skriftlig SRP til mundtligt forsvar for STX-erne.
God pinse og god eksamensperiode for alle.
Pia Sadolin
Rektor