Nyt fra BG - 31.03.2023
I sidste uges Nyt fra BG skrev jeg om nødvendigheden af, at gymnasierne involverer sig i de unges brug af digitale devices og ikke bare forbyder det, lidt provokeret af et markedsføringstilbud fra Telefonrammen, som handlede om at inddrive elevernes mobiltelefon i skoletiden.
Derfor blev jeg rigtig opmuntret af lektor og ph.d. Stine Liv Johansens artikel, i dag, om at huske at lytte til de unges egen holdning. Som hun skriver:
Faktisk mener de børn, (der har været inddraget i udformningen af kommentaren), at adgang til digitale teknologier og netværk er af vital betydning for deres liv, både her og nu og i et fremtidsperspektiv.
Læs hele hendes artikel nedenfor – den forholder sig netop til de unges stemme i debatten.
På BG er vi i gang med de sidste forberedelser til aftenens store Galla-fest. Det bliver intet mindre end forrygende. En gammel tradition både på BG og i Dansmarkshistorien. Jeg glæder mig til at nyde elevernes dans og flotte rober.
2x kom hjem fra studietur i mandags og havde en chokoladesød gave med til mig. God Påske:-)
Stine Liv Johansens artikel:
Børnenes stemmer forstummer i unuanceret debat om deres digitale liv
Den danske debat er præget af sort-hvid forestillinger om skærm eller ikke skærm og foregår hen over hovedet på dem, det drejer sig om, nemlig børn og unge selv, skriver Stine Liv Johansen.
Adgang til digitale teknologier og netværk er af vital betydning for børns liv, både her og nu og i et fremtidsperspektiv, skriver Stine Liv Johansen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Stine Liv Johansen
Lektor, ph.d., Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet, fhv. formand, Medierådet for Børn og Unge
For tiden er der – igen – en del debat om, hvorvidt Danmark bør implementere FN’s Børnekonvention i dansk lovgivning. Ud af de lande, vi normalt sammenligner os med, står Danmark temmelig alene tilbage uden hverken politiske tiltag eller intentioner om, at en sådan implementering bør finde sted.
Argumenterne for er mange, herunder at man med en sådan implementering forpligter sig til altid at undersøge, hvilke konsekvenser et givent tiltag vil have for børn.
Argumenterne imod er mere vage, hvilket kan undre i det aktuelle politiske klima, hvor, den nu tidligere, børnenes statsminister har sat børnebeskyttelse højt på forskellige dagsordener – blandt andet i relation til deres brug af digitale teknologier.
Som forsker i børn og medier mener jeg, at det er på tide, at vi ikke bare ser på en generel implementering af Børnekonventionen, men at vi specifikt retter blikket mod det tillæg, en såkaldt ”General Comment”, der omhandler børns digitale rettigheder.
Tillægget kom i 2021, og det er baseret på et omfattende udrednings- og udviklingsarbejde, der blandt andet er kendetegnet ved, at børn og unge har været inddraget i udformningen og i vurderingen af hvilke temaer, der var relevante at tage med.
Børns perspektiver vedrørende deres digitale liv er mere nuancerede end mediedækningen
Formålet med teksten – eller kommentaren – er at advisere stater om, hvordan konventionen kan implementeres i lovgivning på det specifikke område. Og det, der først og fremmest står tydeligt frem i den, er et fokus på, at børn og unge har – og skal have – indflydelse på alle beslutninger vedrørende deres digitale liv og færden.
Kommentaren ændrer ikke på, at det er grundfæstet i Børnekonventionen, at børn har ret til deltagelse i samfundslivet og kulturen og samtidig har ret til beskyttelse mod skadelig påvirkning; den udfolder blot, hvad det betyder i relation til børns adgang til internettet.
Når voksne generelt debatterer børn og unges digitale liv, sker det i bemærkelsesværdig høj grad uden at spørge dem selv.
En undersøgelse fra sidste år kortlagde den danske mediedækning af ’skærmtid’ i perioden 2016-2019, og udover at den kunne dokumentere en udpræget negativ dækning – 2/3 af alle artikler havde en negativ og problematiserende vinkel – så viste undersøgelsen, at der var stor forskel på, hvem der udtalte sig.
Børn og unge var kun repræsenteret i cirka ti procent af artiklerne og var generelt ikke brugt som gennemgående kilder inden for nogen af de temaer, debatten omfatter.
Kommentaren til Børnekonventionen, baserer sig derimod blandt andet på interviews med 709 børn fra 28 lande og peger allerede i det indledende afsnit på, at børns perspektiver vedrørende deres digitale liv er mere nuancerede end mediedækningen.
Faktisk mener de børn, der har været inddraget i udformningen af kommentaren, at adgang til digitale teknologier og netværk er af vital betydning for deres liv, både her og nu og i et fremtidsperspektiv.
Muligheden for at få informationer fra hele verden, for at kunne spejle sig og udvikle sin egen identitet, for at kunne lade sig underholde og fjerne tankerne fra det, der gør en ked af det, fremhæves allerede i kommentarens første afsnit.
Det globale perspektiv, som kommentaren af gode grunde adresserer, fokuserer ligeledes på digital inklusion – altså adgang til kommunikationsmuligheder, viden og oplysning – som helt afgørende for, at børns generelle rettigheder kan opfyldes.
Sådanne perspektiver forekommer sjældent i den danske debat, som desværre har taget endnu en negativ drejning imod sort-hvide forestillinger om skærm eller ikke skærm, og som foregår hen over hovedet på dem, det drejer sig om, nemlig børn og unge selv.
Vi kunne med fordel starte med at se på, hvordan de fire aspekter, kommentaren trækker frem, kunne danne grundlag for en balanceret diskussion af, hvordan børn og unge på samme tid kan beskyttes mod for eksempel skadeligt indhold, luskede forretningsmodeller og omfattende dataindsamling og sikres adgang og deltagelsesmuligheder i relevante (og sikre) digitale fællesskaber.
De fire aspekter er:
- Undgå diskrimination – herunder et fokus på børns ret til at blive inkluderet i digitale tilbud og fællesskaber.
- Barnets tarv – med fokus på at sikre, at internettet er et sikkert og trygt sted at færdes for børn.
- Retten til liv, overlevelse og udvikling – særligt med henblik på retten til oplysning og information i krisesituationer og på sikring af sunde relationer og kontekster uden for de digitale teknologier.
- Respekt for barnets synspunkter – der omfatter retten til at blive hørt (og lyttet til) i alle forhold vedrørende lovgivning og indsatser omhandlende børn og unges digitale liv.
På trods af aktuel debat og et borgerforslag forekommer det, at have lange udsigter før Børnekonventionen generelt implementeres i dansk lov.
Vi kunne starte med at lade os inspirere på dette specifikke område og se, om ikke det kunne bibringe nogle relevante perspektiver og overvejelser – det tror jeg, det kunne.
