Tyskland er i dag Danmarks største handelspartner, og den indflydelse landet igennem mange århundreder har udøvet på dansk sprog og kultur er enorm. Der er altså flere gode grunde til, at vi beskæftiger os med vores store nabo i syd i gymnasiet.

Uanset indholdet vil du møde en stor variation af teksttyper og arbejdsmetoder med fokus på at forbedre såvel din forståelse af læst og talt tysk som din egen evne til at videreformidle din viden både mundtligt og skriftligt. Vi bruger IT som en integreret del af undervisningen til bl.a. informationssøgning og grammatik- og gloseøvelser.
Tysk kan vælges som andet fremmedsprog på B niveau. Det tager to år og afsluttes med en mundtlig eksamen. Man kan vælge at opgradere til A niveau i 3.g, hvor man både går til mundtlig og skriftlig eksamen.