Om skolenITIdrætInternationaliseringNy elev?StudievejledningenElev og forældreinfoKontakt os
Du er her: Brøndby Gymnasium  »  Ny elev?  »  Undervisning  »  Fag  »  Historie
Brøndby Gymnasium
Brøndby Gymnasiums magasin

Historie

Hvornår fik vi demokrati i Danmark? Hvem opfandt demokratiet? Hvorfor afskaffede Adolf Hitler demokratiet i Tyskland? Hvorfor skal Irak have demokrati? Hvorfor er Rusland ikke et rigtigt demokrati?

Alle spørgsmål som du kun kan svare på hvis du kender historien. Og det er det historieundervisningen handler om. At stille kritiske spørgsmål og søge efter svaret eller svarene.

I historie vil du komme til at arbejde med hvad der er sket i fortiden. Ikke for fortidens egen skyld, men for bedre at være i stand til at forstå din egen tid – nutiden.
Du vil komme igennem hele historien fra ca. 800 f.kr til i dag . Du vil komme til at arbejde med en række forskellige temaer og perioder, som vil være fordelt på både verdens, Europas og Danmarks historie. Emnerne vil spænde vidt, fra den enkelte families historie til verdenskrigene, fra de gamle grækere til de moderne kinesere, fra oplysningstidens frihedsidealer til Al-Qaedas ekstremisme.

Historie er et A-niveau fag som er obligatorisk og du vil have historie i alle tre år. Faget er et mundtligt fag, der i 3.g afsluttes med en mundtlig prøve. I 2.g har du mulighed for at skrive en mindre skriftlig historieopgave på ca. 10 sider.