Erhvervsøkonomi
Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt valgfag (c-niveau).
Faget giver viden om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund, og beskæftiger sig med virksomhedens beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.
Erhvervsøkonomi består af en række emner, hvoraf de vigtigste er:
- Strategi, der omhandler de beslutninger og handlinger, som skal lede til opfyldelse af virksomhedens mål.
- Økonomi – herunder: hvordan læser man et regnskab?
- Organisation og ledelse, der handler om virksomhedens struktur og hvordan beslutninger træffes.
- Afsætning, som omhandler konkurrence, markedsforhold og markedsføring.
- Iværksætteri – hvad skal man sætte sig ind i, hvis man vil starte egen virksomhed?