Om skolenITIdrætInternationaliseringNy elev?StudievejledningenElev og forældreinfoKontakt os
Brøndby Gymnasium
Brøndby Gymnasiums magasin

Ordensregler for anvendelse af IT på Brøndby Gymnasium

Din computer og skolens netværk er beregnet på undervisningsformål.

Din computer og skolens netværk skal således overvejende anvendes i forbindelse med undervisning, opgaveskrivning, informationssøgning og andet for skolen og din uddannelse relevant arbejde. Der må ikke spilles computerspil i undervisningstiden.

Følgende regler skal overholdes:
• Det er ikke tilladt at tiltvinge sig uautoriseret adgang til andres computere på nettet, herunder bryde gennem skolens sikkerhedssystemer.
• Det er ikke tilladt at bruge nettet til at formidle eller publicere materiale, som er skadeligt for elevers og/eller skolens omdømme. Endvidere skal almindelige danske og internationale regler og love om ophavsret m.v. overholdes.
• Det er forbudt at forsøge at skjule sin identitet ved brug af elektroniske postsystemer.
• Det er ikke tilladt at undersøge eller afsløre andres private forhold, herunder indhold af elektronisk post, samt passwords.
• Udlever ikke dit password til andre.
• Netværket må ikke anvendes til at sende upassende og/eller krænkende meddelelser.
• Henstillinger fra skolens administratorer, lærere og vejledere skal efterkommes.
• Brug opgaveportalen med omhu og snyd ikke.
• Angiv altid brug af elektroniske kilder til dine skriftlige afleveringer.

Overtrædelse af ovenstående regler medfører udelukkelse fra skolens netværk og i værste fald bortvisning fra skolen eller politianmeldelse.

Bemærk!
Du er selv ansvarlig for at sikre dig mod skader forårsaget af spredt virus eller andre former for ødelæggelser.

Okt.2010/red./PS