Hjem Sitemap



Fredag d. 20. september 2019 kl. 08:06 af Brit Leisvig

BG til gymnasie-ultimate

Torsdag d. 19.9 var, med varm efterårssol, blå himmel og stort set ingen vind, som skabt til ultimatestævne. 2x Id mødte glade op på grønsværen ved Albertslund Gymnasium klar til at kaste noget disc.

 

Til vores første kamp mod Albertslunds førstehold var vi på papiret opgørrets underdogs, og den rolle levede vi til fulde op til. Eleverne fik dagen igennem trænet deres evne til at bevare optimismen og kampgejsten, for resultaterne var i højere grad til frustration og mismod. I nogle kampe spillede vi stort set lige op med modstanderholdet, men vi kunne alligevel ikke holde hovedet koldt nok til at få sejren i hus.

 

Generelt må vi sige, at det at løbe bare er en utrolig vigtig faktor i ultimate. Selvom vi løb og løb og løb, så løb de andre bare hurtigere og bedre end os. På trods af de manglende sejre holdt eleverne godt humør hele dagen (hjulpet lidt på vej af kanelgifler), og kampene mod skolehold, som de ikke kender, styrker deres forståelse for spillet og dets fairplay-kultur.

 

Brøndbyholdet blev i øvrigt rost for deres positive tilgang og spirit :-)

 

Del denne nyhed på Facebook

 




 

Brøndby Gymnasium
Brøndby Stadion 28A
2605 Brøndby

Telefon: +45 43 20 50 70

Send SIKKER mail

Kontorets åbningstider:
Man-torsdag: kl. 08.00 - 15.30
Fredag: kl. 08.00 - 11:25
& 12:00 - 14.00

 

PERSONALE 
LEDIGE STILLINGER

FIND VEJ