Hjem Sitemap



Spansk

Spansk er nøglen til en ny verden. Over 350 millioner mennesker fordelt på 21 lande med hver deres unikke kultur taler spansk som modersmål. Spansk er verdens fjerde største sprog efter kinesisk, engelsk og hindu.

Spanien er et yndet feriemål for mange danskere, og udenfor turistområderne taler kun få spaniere andre sprog, så kan man sproget, får man mange flere oplevelser med hjem.

 

Men især udenfor Europa åbner der sig en hel verden. Man kan tale med regnskovsindianerne i Peru, med cowboys på Argentinas sletter, med velhavende eksilkubanere i Miami og illegale indvandrere i Californien.

Den spansktalende del af verdens befolkning er i kraftig vækst både i antal og økonomisk, så man må regne med, at der bliver stadig større brug for personer, som er fortrolige med sproget.

 

På Brøndby Gymnasium kan du studere spansk som studieretningsfag på A-niveau, typisk sammen med engelsk og mediefag, eller du kan vælge spansk som 2. fremmedsprog også på A-niveau.



På Brøndby Gymnasium kommer du til at opleve et helt særligt sammenhold. Vi er et dejligt lille gymnasium, hvor alle kender alle. Med glasvægge i alle lokaler kan man altid se, hvad de andre klasser laver, og hvis man leder efter en lærer, går man bare en tur på gangen og kigger ind af ruderne.
 






 

Brøndby Gymnasium
Brøndby Stadion 28A
2605 Brøndby

Telefon: +45 43 20 50 70

Send SIKKER mail

Kontorets åbningstider:
Man-torsdag: kl. 08.00 - 15.30
Fredag: kl. 08.00 - 11:25
& 12:00 - 14.00

 

PERSONALE 
LEDIGE STILLINGER

FIND VEJ