Målsætning for Brøndby Gymnasium
2012-2013.

It-Idræt-Internationalisering

Det overordnede mål: Vi skal være skarpere på det, vi er gode til.

 

Idræt:
Vi har opbygget et image som idrætsgymnasium – faktisk tror ret mange, at man ikke kan gå på BG med mindre man dyrker idræt. Derfor skal vi udnytte det omdømme gennem stadig forbedring af Brøndby modellen.
Det indebærer bl.a. et tættere samarbejde med omkringliggende institutioner og klubber, så vi kan integrere dem i arbejdet og inddrage vore idrætsaktive elever mere som udviklere af modellen.

Vi skal tilbyde undervisning/kurser/foredrag i idrætsrelaterede emner, som yderligere kvalificerer eleverne. Gerne med inddragelse af eksterne aktører.
 

Den daglige frokostbuffet et stort og værdsat aktiv, som vi kan gøre endnu mere ud af, da det adskiller os markant fra andre gymnasier. Frokosten må aldrig få karakter af hurtig ”affodring”, men skal fungere som en afstressende pause med god madoplevelse. Udfordringen omkring elever, der må opgive eller neddrosle idrætten, skal håndteres mere professionelt.  Vi skal have sammensat en mere finmasket plan, der tager højde for, at disse elever samles op, så de fortsætter frem for at droppe ud. BG skal også give mening, selvom idrætskarrieren må nedtones.

Mål: Vi skal synliggøre vores indsats.

 

It:
Brøndby Gymnasium har deltaget i flere udviklingsprojekter om og med it, som bl.a. er beskrevet i rapporter til UVM og andre (Tablets, Det ny digitale gymnasium, It i skolastisk sammenhæng, Systimes’ i-bogsudvikling). Vi er lige nu involveret i 5 it-udviklingsprojekter. Gennem deltagelse i GLs Attraktive Arbejdspladser har vi fremlagt vores bestræbelser på at implementere anvendelsen af it bredt i lærerkollegiet. Vi har forsøgt os med kursusvirksomhed indenfor it-feltet, som vi skal udvikle yderligere.
Men it tager tid! Som Steen formulerer: Det er svært at tænke pædagogisk og didaktisk omkring brugen af it i undervisningen , før man som lærer behersker den teknologiske ramme til et vist punkt.
 

Det tager også tid, fordi der skal skabes konsensus i lærerkollegiet om, at it-understøttet undervisning gør undervisningen bedre og lettere. Og at kravet om inddragelse af it ikke er en indskrænkning af metodefriheden, men en frisættelse og udvidelse af mulighederne. Den barriere har vi for længst passeret på BG.
 

Undervisning i gymnasiet skal ikke foregå i et lukket rum. Den klassiske almendannelse har altid samtidig skullet være moderne og forholde sig til samfundsudviklingen. Denne fremtidspejling kan ikke undgå i det 21. århundrede at implementere den digitale udvikling . Og diskussionen om, hvorvidt det aktuelle dannelsesbegreb er forældet, afspejler digitaliseringens indflydelse.
 

Vi skal på BG stille os i spidsen for et moderne dannelsesbegreb, der medtænker de digitale muligheders betydning og forholder sig til de udfordringer, disse muligheder giver med hensyn til omgangsformer, politikudøvelse, kommunikation og meningsdannelse.
Spørger man eleverne, er de glade for en udfoldet it-anvendelse i undervisningen, men ikke hvis computeren bare fungerer som notetager og 28 opslåede skærme i en hestesko med læreren oppe ved tavlen. Eleverne vil deltage. Og her rummer it et enormt potentiale.
 

It er en moderne form for metalsløjd, som kan aktivere elevernes produktfremstillingslyst, og dermed lever it fortrinligt op til at kombinere teori og praksis.
 

Bl.a. derfor er it tendentielt drengenes legetøj. Man kunne påstå at modstanden mod it har et kønspolitisk indhold, piger imod, drenge for. Men ser man på ildsjælene i gymnasiet er der ingen grund til dette forbehold og på forskningssiden er kønnene også ligeligt repræsenterede. Når argumentet, at it kan anvendes som tiltrækning for skoletrætte frafaldstruede drenge (de ofte omtalte 20%), føres i marken, er det altså ikke udtryk for en særlig kønsspecifik tiltrækningskraft ved it, men derimod its mangfoldige anvendelsesmuligheder, der netop ikke er låst fast på lærebogens ensidige begrænsning til det nedfældede ord på papiret, men åbner for en interaktivitet og en personlig frihed til at bruge og omforme undervisningsstoffet, både for lærer og elev. 
 

Vores undervisning skal derfor fortsat videreudvikles med moodle, i-pads, apple-tv, pod-cast , Maple TA , i-bøger og APPs. It skal understøtte det høje faglige niveau og vi må sikre, at satsningen på it går hånd i hånd med  tid til at udvikle lærerkollegiets digitale kompetencer.

Mål: Vi skal øge fokus på trivsel til fremme af studiemiljøet.

 

Ikke-idrætsaktive elever:
Elevernes medspil i planlægningen af fælles aktiviteter, som kan give fælles oplevelser kan styrkes  Vi skal skabe bedre rammer for, at eleverne kan udfolde sig og medvirke til mange flere elevbårne aktiviteter, både fagligt og socialt. Disse initiativer vil især appellere til de ikke-idrætsaktive elever.
 

Fokus på klasserumskulturen skal fastholdes og udvikles af lærerteamene. Lærernes relationskompetencer skal styrkes til gavn for elevernes trivsel og læring. De må aldrig tro, at vi er ligeglade.
 

Eleverne viser fine takter som tutorer, guider, repræsentanter for gymnasiet, arrangører af sportsturneringer mm. Det skal vi fortælle om og værdsætte.
 

Lektieværkstederne har udviklet sig rigtig fornuftigt med 2 eftermiddage om ugen, der er meget velbesøgte. Vi skal videreudvikle lektieværkstedskonceptet bl.a. med inddragelse af ”det virtuelle lektieværksted”.
Endelig skal talentprogrammet bredes ud med flere tilbud og større fokus på rekruttering. De elever, der indgår, skal følges tæt og deres bestræbelser skal støttes succesfuldt.

 

Mål: Vi skal øge søgetallet.

 

Rekruttering:
Det er ledelsens opgave at tydeliggøre, hvad det er, vi kan på BG, som elever ikke kan få andre steder.
Dette skal ske gennem en mere aggressiv markedsføring, som bl.a. den ny hjemmeside skal bidrage til.
Vi skal trække endnu flere potentielle elever ind i huset gennem aktiviteter af forskellig art.
 

Forældrene skal inddrages mere intelligent, som medskabere af gymnasiets kultur, både fysisk og gennem øget kommunikation. Konsultationerne skal nytænkes med fokus på dialog frem for domfældelse.
 

Ledelsen skal opstille realistiske mål for elevtallets udvikling de næste 3 år. Disse mål skal indfries.

Konklusion:
Brøndby Gymnasium har alle muligheder for at tiltrække flere elever. Vi har nu præcis de 84, som 3 1.g-klasser med 28 elever i hver giver lov til. Vi vil gerne oprette 4 nye klasser næste år og 5 året efter.
 

Med ovenstående målsætning og den dertil knyttede handleplan skal vi både optimere indsatsen og udnytte potentialet bedre.
Efter næsten 7 år som gymnasium på Vestegnen er det på tide at sætte overliggeren højere og score flere elever. Vi har (lærer)holdet til det.

 

PS/aug.2012