Hjem Sitemap

omsorgsberedskab

Omsorgsberedskab for Brøndby Gymnasium

Dette er en plan for, hvordan Brøndby Gymnasium forholder sig til og yder omsorg i følgende situationer:

•    Elever i personlig eller familie-relateret krise
•    Elever som oplever dødsfald i den nære familie
•    Dødsfald blandt skolens elever
•    Dødsfald blandt skolens ansatte

 

Elever i krise
Ved krise forstås personlig eller familierelateret krise, som berører eleven, så skolearbejdet påvirkes (f. eks. pga. alvorlig egen eller nær families sygdom, forældres skilsmisse, eller fordi eleven har været udsat for voldsom kriminalitet eller ulykke).

Studievejledningen står naturligvis til rådighed for elever med alle typer problemer. Elever, som er i krise, har efter samråd med studievejledningen mulighed for at vælge en kontaktperson blandt skolens personale, som kan støtte eleven i det videre forløb.

Eleven og kontaktpersonen kan træffe aftaler om, hvem der må orienteres om elevens problemer, hvordan eleven ønsker, at lærere og klassekammerater agerer i forhold til eleven, og i hvilket omfang, der er behov for, at der i en periode tages særlige hensyn. Efterfølgende viderebringer kontaktpersonen informationen om krisen og elevens ønsker til skolens ledelse og til de personer, som eleven ønsker skal informeres.

 

Eleven og kontaktpersonen afgør sammen, om der er behov for opfølgende samtaler, om hvordan det går, og hvordan eleven kommer videre. Information fra disse samtaler videregives efter elevens ønsker. Ved møder med kontaktpersonen kan forældre og/eller studievejleder deltage, hvis eleven ønsker det. Skolen har mulighed for at formidle professionel støtte (f. eks. psykologbistand).

 

Dødsfald i en elevs nære familie
Dødsfald i en elevs nære familie meddeles skolen. Inden eleven vender tilbage til undervisningen, bør eleven tage stilling til, hvordan og hvornår han/hun ønsker, at klassekammerater informeres. Eleven kan vælge selv at give informationen eller lade rektor/studievejleder/underviser gøre det (evt. mens eleven ikke er til stede).

Der er mulighed for, at det modul, hvor klassen informeres, helt eller delvist bruges på situationen, så den planlagte undervisning suspenderes. Hvis eleven (eller evt. klassens team) har bestemte ønsker til hvilken/hvilke undervisere, der er til stede, når informationen gives, bør skemaet omlægges, så ønskerne kan opfyldes.

 

Klassekammerater vil ofte være usikre på, hvordan de skal agere i forhold til den ramte elev. Det vil derfor være en fordel, hvis eleven overvejer, hvilke hensyn han/hun ønsker, så disse kan formidles til klassen.

 

Klassen bør drøfte, hvordan den bedst viser den sørgende elev deltagelse og støtte. Det kan dreje sig om indsamling til en buket til begravelsen eller en aftale om, hvem der sørger for at kontakte den sørgende elev i hjemmet og give information om lektier mv.

Ønsker eleven det, er der efter samråd med studievejledningen mulighed for at vælge en kontaktperson blandt skolens personale, som kan støtte eleven i det videre forløb. Eleven og kontaktpersonen afgør sammen, hvornår der er behov for opfølgende samtaler om, hvordan det går og om eleven har behov for særlige hensyn fra lærere og klassekammerater. Information fra disse samtaler videregives efter elevens ønsker. Ved møder med kontaktpersonen kan forældre og/eller studievejleder deltage, hvis eleven ønsker det.

 

De enkelte faglærere kan senere aftale med eleven, hvordan de hver især kan hjælpe, hvis han/hun mener at kunne få hjælp denne vej (Det kan dreje sig om at skrive en stil, fortælle om sygdommen i biologi, føre eksistentielle diskussioner i fag som religion og filosofi).
 

Skolen har mulighed for at formidle professionel støtte (f. eks. psykologbistand).

Hvis eleven på et senere tidspunkt i sit sorgarbejde ønsker det, er der mulighed for at bruge et modul helt eller delvist på en opsamlingssamtale med klassen, hvor eleven kan give udtryk for sine (evt. ændrede) ønsker til klassekammeraters ageren i forhold til dødsfaldet og klassen kan give udtryk for sine overvejelser og eventuelle spørgsmål.

Ved elevs dødsfald
 

Skolens ledelse afgør hvordan og hvornår skolens elever informeres samlet.
Efterfølgende samles elever klassevis og der gives tid til at tale om det skete, inden der evt. arbejdes videre med det planlagte program. Så vidt muligt opretholdes den normale skoledags struktur, men undervisere skal være opmærksomme på, om der er elever, som har særligt behov for støtte; disse kan evt. sendes til studievejleder.

Hvis klassen ønsker det, kan der afsættes et modul på et senere tidspunkt (efter nogle dage) til at opsamle og tale om reaktioner. Hvis kun enkelte elever ønsker det, samles disse i en gruppe til fælles bearbejdning.

Ved dødsfald blandt skolens ansatte
 

Samme som ovenfor; dog i mindre grad rettet mod klasser som ikke har/kender pågældende lærer. Så vidt muligt opretholdes den normale skoledags struktur, men ansatte, som pga. sorg ikke kan gennemføre skoledagen fritages for dette.

Kilde: Borupgaard Gymnasium

 

Bilag til handleplan i tilfælde af dødsfald blandt elever eller ansatte:

1.    Hurtigst muligt efter meddelelsen om dødsfaldet mødes rektor med en teamlærer,  
       studievejlederen og evt. andre af elevens lærere for at lægge en plan for det videre
       forløb.
       Skolens flag sættes på halv stang uden ceremoniel.

2.    Når alt er parat, sammenkalder rektor eller dennes stedfortræder alle elever og ansatte  
       for at informere om dødsfaldet.
       Alle rejser sig og mindes den afdøde.
      
       Elever og ansatte informeres om dagens videre forløb, og rektor understreger
       vigtigheden af, at man bliver sammen og ikke går hjem.   
       De ansatte, der har undervisningsfri, skal telefonisk eller skriftligt have besked om  
       dødsfaldet, da ingen ansatte skal møde op uden at have modtaget informationen.
       De klasser, der pga. ekskursion el. lign ikke modtager den fælles information, skal ved den
       førstkommende lektion på skolen orienteres om dødsfaldet. Dette hverv tilfalder den
       faglærer, der har denne lektion.

3.    Når man kommer ind i klasserne igen, er læreren ansvarlig for, at der er tid til at tale om
       det, der er sket, inden man går videre med dagens program. Læreren skal være
       opmærksom på, hvorvidt der er elever, der har behov for særlig støtte. Disse elever 
       sendes til studievejleder.

       Klassesamværet umiddelbart efter en meddelelse om et dødsfald blandt eleverne kan
       struktureres efter nedenstående ”plan”; men det vigtigste er, at læreren selv
       fornemmer, hvordan samtalen bedst struktureres.
       (Se bilag)

4.    I løbet af de første dage efter dødsfaldet kontakter rektor hjemmet for at drøfte, hvilke
       forventninger hjemmet har til skolen. Spørgsmålet om skolens deltagelse i en evt.
       begravelse skal afklares.

5.    Et lokale får funktion af 'minderum', hvor der kan reflekteres,  lægges blomster,  breve
       etc., der efter et antal dage indsamles og overgives til den dødes efterladte.

6.    Med mindre der er tale om en begravelse i stilhed, skal de elever og ansatte, der ønsker
       det, have fri til at deltage i begravelsen.
       Der flages fra skolens flagstang efter gældende regler for begravelsesdage.

7.    I dagene derefter gives den fornødne plads til sorgarbejdet i klasserne.

 

Bilag til handleplan 2.

Dette bilag udleveres automatisk fra kontoret til én af klassens teamlærere ved besked om dødsfald blandt elever eller ansatte.

Forslag til strukturering af samtaler i klasserne:

 

Det normale skema fastholdes som det, der strukturerer samtalerne med eleverne. Det kan være hensigtsmæssigt, at netop den/de lærere, der skal undervise, tager sig af samtalerne med den afdødes klasse/hold, men det kan også være andre.
Det vigtigste er, at alle elever får tilbud om at deltage i en samtale om det aktuelle dødsfald.

 

Læreren indleder med at forklare, hvad tanken er med samtalen:
-    et dødsfald medfører mange indtryk og reaktioner.
-    det er vigtigt at tale sammen, da det hjælper én med at fatte det, der er sket.
-    ved dødsfald fyldes vi med følelser og tanker, der gør os kede af det.
-    ved at samtale forstår vi bedre andres følelser, og vi kan bedre hjælpe hinanden.

 

Der gælder nogle regler for samtalen:
-    ingen må fortælle nogen uden for klassen, hvad der er sagt i timen.
-    ingen må efterfølgende blive kritiseret for det, de har sagt.
-    det er i orden, hvis nogen græder eller giver udtryk for vrede over det, der er sket.
-    hver enkelt kan kun tale for sig selv, og det er helt i orden kun at lytte.

 

Stil nogle indledende spørgsmål, som alle i princippet kan svare på:
-    Hvor var du da du hørte, at NN var død?
-    Hvornår fik du det at vide? Hvordan fik du det at vide?

 

Det kan være værdifuldt at tage en runde, hvor hver enkelt elev fortæller sin egen historie:
-    Det første jeg tænkte var …
-    Det værste lige nu er …
-    Jeg bliver meget ked af det når…

 

Når man er kommet igennem runden, kan læreren understrege:
-    de fælles træk i elevernes historier.
-    det normale i at vi reagerer forskelligt.
-    mennesker reagerer anderledes i senere faser. Det er derfor vigtigt at få sat ord på sin
     vrede eller på de problemer, man har i sit forhold til den døde (selvbebrejdelser over det
     man ikke fik gjort o. lign.).

Det er en god ide at give eleverne gode råd om, hvordan de videre kan bearbejde deres sorg:
-    ved at tale med forældrene, søskende eller kammerater om dødsfaldet.
-    deltage i begravelsen.
-    besøge den afdødes familie.
-    skrive dagbog, breve, digte osv.
-    læse om sorgforløb.
-    klassens studievejleder inddrages for at give støtte til eleven/eleverne i tiden efter
     dødsfaldet.
 

Bilag 3
Forslag til strukturering af klasseorientering ved dødsfald i elevs nærmeste familie

Når skolen har fået kendskab til, at en elev har mistet et nært familiemedlem, skal rektor orientere elevens lærerteam og studievejleder om dødsfaldet omgående. Denne besked kan foregå mundtlig eller via. en skriftlig fortrolig mail.

Der aftales mellem rektor og den berørte elev, hans/hendes forældre eller evt. ”stedfortræder” hvordan elevens klasse skal orienteres. Om muligt taler eleven med sin kontaktperson,  studievejleder eller teamlærer om, hvordan orienteringen skal forløbe.

•    Hvis eleven ønsker, at meddelelsen om dødsfaldet er givet på forhånd, aftales dette med
      kontaktpersonen eller rektor, der sørger for at klassekammeraterne får besked.

•    Hvis eleven ønsker det, medvirker kontaktpersonen eller en anden lærer i forbindelse med
      første møde med klassekammeraterne efter dødsfaldet.

•    Der kan forekomme stærke reaktioner blandt kammeraterne, især hvis dødsfaldet skyldes
      pludselig sygdom eller en ulykke. Den lærer, der har til opgave at bistå eleven med at
      meddele dødsfaldet, må afbryde undervisningen for at give mulighed for, at eleverne kan
      reagere. Der vil være forskellig grad af berørthed blandt eleverne, men det er vigtigt, at
      klassen viser respekt over for de reaktioner, der kommer.

•    Det er en god ide at drøfte, hvordan klassen bedst viser den sørgende elev deltagelse og
      støtte. Dette kan være ved at der gives information om, hvordan eleven ønsker, at de
      andre elever bør tackle/håndtere situationen  i forhold til adfærd overfor eleven.
      Det kan også dreje sig om indsamling til en buket til begravelsen eller en aftale om hvem,
      der sørger for at kontakte den sørgende elev i hjemmet og give information om lektier mv.

•    Lærerteamet kan senere aftale med eleven, hvordan de hver især kan hjælpe, hvis den
      pågældende elev mener, han/hun har behov for dette. Der kan evt. være en
      opfølgningstime, hvor eleven sammen med sin klasse kan uddybe, hvordan perioden har
      været.

 

Brøndby Gymnasium

Marts 2011