Nyt fra Gymnasiet, Uge 7 ct (coronatid)
I denne uge har vicerektor og jeg været på virtuelle besøg i næsten alle 1.g-, 2.g- og hf-klasserne. Vi snakkede om undervisningen, karaktergivningen og alle planerne for resten af skoleåret.
Det var dejligt at mødes med eleverne, men samtidig var det også vores oplevelse, at samtalerne blev meget formelle og fagskole-agtige.
Ikke noget med at snakke skæg og ballade sidste skoledag, afsluttende fredagscafé, fest omk. eksamensoffentliggørelsen eller pyntning af studentervognene. For disse emner var ligesom ikke længere relevante.
Nogle enkelte elever spurgte til tutorordningen for næste års nye 1.årselever, andre spurgte om man kunne håbe på fysisk fremmøde efter 10. maj og andre igen var ængstelige for, at næste skoleår også skulle starte virtuelt.
Ingen tvivl om, at der blandt eleverne er forståelse for de mange forholdsregler samtidig med, at der er et dybtfølt ønske om, at alt snart bliver, som det var.
Vi har de seneste uger bestræbt os på at lægge små videoer og indslag på Facebook og Instagram for at vise, vi er her og støtter hinanden. Små opløftende hilsner for at holde fast i det nærværd og den omsorg, som er en så væsentlig del af BGs DNA. Jeg håber, det styrker sammenholdet og håbet om, at vi snart er igennem det værste.
Det er samtidig også en appel til alle jer, forældre, om at følge os og være med til at give budskabet autencitet. Gymnasielivet går videre. Den virtuelle undervisning skaber nye muligheder, som kan udforskes. Vi skal nok finde en vej ud og komme tilbage til vores fysiske fællesskab.
Derfor får I den tale, jeg holdt for eleverne ved juleafslutningen den 20. december 2019.
For nøjagtig 19 uger siden. Den gang alt var, som det skulle være – inkl. nogle meget bagstive 3.g’ere, der havde holdt julefrokost aftenen inden og derfor ingen erindring har om, hvad jeg sagde. De kan så læse talen her :-)
