Hjem Sitemap

Orienteringsaften 2013

Onsdag d.30. januar 2013 kl. 19:30 åbner Brøndby Gymnasium dørene for alle kommende elever, forældre og andre interesserede.

 

Vi starter i kantinen i kælderen, hvor rektor Pia Sadolin vil byde velkommen og fortælle om, hvad Brøndby Gymnasium står for. En af vores elever vil derefter tale om oplevelserne som elev på Brøndby Gymnasium og I vil også få en spændende præsentation af Brøndby Gymnasiums fokus – idræt og it.


Vores dygtige dansehold vil servere en flot danseopvisning og der vil være musikalsk underholdning undervejs.


Efter arrangementet i kantinen følger elevguider jer op på gymnasiet, hvor I skal rundt og se på vores lokaler og mange tilbud. I kan besøge vores studieretninger og høre om, hvordan undervisningen foregår og/eller tage en snak med studievejledere, vicerektor, rektor og gymnasiets mange lærere.

 

I kan også få uddybet spørgsmål til vores forskellige elevaktiviteter og de linjeidrætstilbud vi har – herunder den nye kampsportlinje.
Der vil være mulighed for at købe kaffe, the og kage, hvor salget ubeskåret vil gå til 2.g’ernes kommende studietur.


Vi glæder os til at se jer til en givende og hyggelig aften.

 

 

Se studieretninger for 2013-2016 her!

 







 

Brøndby Gymnasium
Brøndby Stadion 28A
2605 Brøndby

Telefon: +45 43 20 50 70

Send mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - tirsdag: kl. 08.00 - 16.00
Onsdag - torsdag: kl. 08.00 - 15.00
Fredag: kl. 08.00 - 14.00