Hjem Sitemap
 


Ledige stillinger på bg

Brøndby Gymnasium søger underviser i matematik og fysik

 

Da vi skal oprette flere hold i matematik og fysik det kommende skoleår, søger vi en underviser i matematik og fysik med lyst til at være en del af et meget aktivt idrætsmiljø.

 

Brøndby Gymnasium ligger på Brøndby Stadion og har en klar idrætsprofil med fokus på den enkelte elevs faglige og personlige udvikling.

 

Brøndby Gymnasium er et lille gymnasium med 3 spor og et lærerkollegium på godt 25 lærere. Det giver en meget livlig ideudveksling på tværs af faggrupperne.

 

Selv om vi kun har 230 elever, har vi hvert år siden gymnasiets start i 2005 oprettet 2 naturvidenskabelige studieretninger og flere gange haft fysik på A-niveau.

 

Det faglige niveau er højt, hvilket både afspejles i karaktererne og i løfteevnen.

 

Det er en forudsætning, at du har undervisningserfaring indenfor gymnasieskolen.

 

Send din ansøgning via gymnasiejob.dk med det samme og inden d. 1.6.

 

 

På gensyn

 

Pia Sadolin

Rektor