Orienteringsaften info


Onsdag d. 20. januar kl. 18.30-19.00 indbyder vi til virtuel orienteringsaften på Brøndby Gymnasium via vores YouTube kanal.

Her vil vores rektor Pia Sadolin i samspil med virtuelle besøg fra elever, lærere og studievejledere give dig et indblik i, hvad hverdag og fest på BG byder på – både i Corona-tider og under normale omstændigheder. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for en hyggelig rundtur på skolen og faciliteterne på og omkring Brøndby Stadion, selvom der pt er lukket for elever.

Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål i chatten under hele premieren kl. 18.30-19.00. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål over chat funktionen:

Vejledning til chatfunktionen:
1. Klik på "Opret en kanal for at deltage i chatten".
2. Udfyld dit chatnavn og klik "Opret kanal", hvorefter du stilles videre til din kanal.
3. Klik dig tilbage til livestreamen, hvor du nu kan skrive i chatten.

Nu er 20 minutters præsentation af Brøndby Gymnasium jo ganske kort tid, så hvis du synes, du stadig mangler nogle oplysninger, er du altid velkommen til at ringe til vores kontor på tlf. 43205070, hvor BGs sekretærer Marianne og Karina sidder klar til at tale med dig. Du er også velkommen til at skrive til os på bg@brondby-gym.dk

Er du blevet nysgerrig og kunne du tænke dig en fremtid på Brøndby Gymnasium? – så følg os på Facebook og Instagram, og følg med i hverdagen på BG!

Vi glæder os til at "se" dig & håber at møde dig IRL til sommer!