Hjem Sitemap

linjeidræt - dans

Morgentræning i dans foregår hver torsdag og hver anden tirsdag i den røde hal – også kaldet ”postkassen”. Dans er en dejlig start på morgenen, da kroppen kommer i bevægelse og bliver kvikket op. Formålet med undervisning i dans på BG er at udforske forskellige stilarter og forbedre hver enkelt dansers teknik. Dans kræver mere end folk tror, så derfor skal der knokles til hver morgentræning, så vi kan stå klar med opvisninger til diverse fester. Danseholdet optræder til festerne i løbet af året på BG. Dette er dog ikke noget, som vi vil presse jer til hvis I ikke har lyst. At optræde er ikke noget alle er vant til og derfor respekteres det fuldt ud, hvis I hellere bare vil komme og have det sjovt med dans til morgentræningen.

 

For at blive en god danser kræves der også en vis form for styrke, og derfor starter hver morgentræning med styrketræning, som fokuserer på mave, ryg, ben mv. Herefter går vi i gang med en koreograferet dans, som vil variere fra gang til gang – så der er lidt for enhver smag. Der vil derfor være udfordringer for alle uanset hvilket niveau man danser på eller stilarter man kender til.

 

For at kunne deltage i morgentræning dans, skal man dog have et vist kendskab til dans. Niveauet er for øvede dansere, så mindre erfarne får udfordringer og rutinerede dansere kommer ikke  til at kede sig. Derudover gælder det om, at vi skal samarbejde som en gruppe og have det godt med hinanden, da det vigtigste er, at i går fra træningen med tilfredshed og er glade.

 

Trænerne er særdeles rutinerede dansere med flere års erfaring i at underviser. Derudover har de stået for shows til BG festerne 2 år i træk og haft et cheerleader hold på Brøndby banen.  

 


Hvis det kunne være noget for dig, så kom og prøv!  :-)

 


Venlig hilsen 
Michelle Falk Knudsen