Brobygning, introkurser og besøgsdage på Brøndby Gymnasium

Introkurset for 8. klasse-elever til STX og HF.

Kurset strækker sig over to dage. I den korte tid skal vi prøve at give dig et lille indblik i, hvad vi kan tilbyde, og hvordan det faglige niveau i gymnasiet er.

Du bliver undervist som første-årgangselev, så du kan opleve, hvordan niveauet er i gymnasiet.

Vi har lavet et spændende program/skema for de to dage, og der vil være mulighed for at deltage i linjeidrætsundervisningen i håndbold eller fodbold. Da Brøndby Gymnasium er et digitalt gymnasium, skal du have din bærbar computer, iPad, tablet eller mobiltelefon med. Vi vil vise dig, hvordan vi bruger IT-værktøjet i undervisningen.

Vi har en frugtordning til dig, men husk madpakke.

Ønsker du at deltage i introkursus på Brøndby Gymnasium, skal du tilmelde dig via brobygning.net i samråd med din UU-vejleder.

Du vil inden introforløbet få tilsendt skema og deltagerliste pr. mail. Det er derfor vigtigt, at du ved tilmeldingen anfører din mail-adresse.

 

Brobygning for 10.klasse-elever.

Du får chancen for at finde ud af, om STX eller HF er det rigtige valg for dig.

Brobygning for 10.-klasseselever på Brøndby Gymnasium strækker sig over fem dage. Vi giver dig en fornemmelse af, hvordan det faglige niveau i gymnasiet er, og du får chancen for at finde ud af, om STX eller HF er det rigtige valg for dig.

Du bliver undervist som første-årgangselev, så du kan opleve, hvordan niveauet er i gymnasiet.

Vi har lavet et program/skema, hvor du og de andre brobygningselever både kommer til at følge den normale undervisning i 1.g/HF eller 2.g, får klasseundervisning og bliver undervist af BG’s-elever. Der vil desuden være mulighed for at deltage i linjeidrætsundervisningen i håndbold eller fodbold.

Da Brøndby Gymnasium er et digitalt gymnasium, skal du have din bærbar computer, Ipad, tablet eller mobiltelefon med. Vi vil vise dig, hvordan vi bruger IT-værktøjet i undervisningen.

Vi har en frugtordning til dig, men husk madpakke.

Ønsker du at deltage i brobygning på Brøndby Gymnasium, skal du tilmelde dig via brobygning.net i samråd med din UU-vejleder.

Du vil inden introforløbet få tilsendt skema og deltagerliste pr. mail. Det er derfor vigtigt, at du ved tilmeldingen anfører din mail-adresse.

 

Besøgsdage:

Hvis du ikke har haft mulighed for at deltage i brogbygning, introkurser m.m. er du altså velkommen til at komme ud og få en snak og en rundvisning. Du har også mulighed for at komme på en besøgsdag i uge 50 eller 2, hvor du kan følge undervisningen i en klasse (sædvanligvis en 1.g klasse, ellers i en 2.g klasse).

Ring til os på 43 20 50 70, så aftaler vi nærmere.